Farvespil

af Ditte Vilstrup Holm ​

​
​

De vandrer over fladerne, bugter sig fremad, vrikker og roterer. 
Kaster skygger på hinanden for snart igen at falde tilbage i baggrunden. 
Gemmer sig, træder frem. 
Forsvinder, bryder igennem. 

Sort over hvidt 
Striber, der skubber hinanden 
Skrig af orange 

Overfladens mylder lægger sig som et gitter på lærredets flade. 
Men det er kun derigennem, at en baggrund kan tone frem og tage form. 
Eller er det rummet uden for billedet, som spejler sig her ? 
Som Platons hule: en verden vi kun ser, når den reflekteres som skygge på bagvæggen. 
Nej, her har skyggerne et eget liv. 
De er farve, energi, koncentrat...

Formspillet migrerer fra maleri til grafik og tilbage igen i nye mutationer. 
Fra tidligere malerier flyder de ind i nye grafiske udtryk. 
Går igen, finder form og bliver springbræt for nye malerier. 

Som de allermindste visuelle elementer, de mest uanselige små prikker. 
Vrimler, forblinder, smelter sammen, bliver en helhed, et overdøvende mylder. 
Knivskarpt og sløret 
Skrapt og nedtonet 
Harmonisk og alligevel lige i fjæset 

Dette er intet skyggespil. 
Det er et farvespil af flader. 
Figurer på flader, der pendulerer mellem fremtoning og ren form. 
Sådan som verden kommer os i møde i dag gennem skærm og billede. 
I vadestedet mellem flimmer og repræsentation. 
Dér hvor billedet endnu ikke har fundet sin endelige form, men veksler mellem 
sin væren som farve og billede på verden. 

Katalogtekst fra "Continuum", 2010