VRÅ-UDSTILLINGEN 2026

Strømninger

Jeg deltager på årets Vrå-Udstilling med litografiet Strømninger, der er udgivet som årets medlemsgrafik for Vrå-Udstillingens Venner. Derudover viser jeg de to nye pigmentprint Strøm og Flod.

Litografiet Strømninger udspringer af den samme interesse for bevægelse, rytme og forskydning, som præger mit øvrige arbejde. Organiske former træder frem, overlapper og forbindes i et billedrum, hvor betydningen opstår gennem relationer mellem linjer, flader og lag snarere end gennem et egentligt motiv.

Bjarne Werner Sørensen. Flod. Pigmentprint. 190 x 150 cm. Trykt på værkstedet Fluxprint i København

Strøm og Flod udspringer af malerier, men ikke som reproduktioner. Maleriernes former og strukturer bliver materiale frem for forlæg. Deres visuelle energi omformes til nye relationer, rytmer og rumlige strukturer. Hvert værk udvikler på den måde sin egen identitet og sit eget billedrum.

Vrå-Udstillingen er en af landets ældste kunstnersammenslutninger, og formentlig den eneste, hvor billedkunst og arkitektur gennem generationer har været en ligeværdig del af fællesskabet. Det giver den årlige udstilling en særlig karakter. Her mødes etablerede kunstnere og nye stemmer, forskellige generationer og kunstneriske positioner i et kollegialt fællesskab, hvor fornyelse ikke sker ved at bryde med traditionen, men ved hele tiden at føje nye kunstnerskaber til.

Udstillende medlemmer

Finn Thybo Andersen, Jane Balsgaard, Katja Bjørn, Ole Broager, Peter Callesen, Christina Capetillo, Jette Debois, Kirsten Dufour, Søren Elgaard, Anna Mette Exner, Helga Exner, Niels Fabæk, Friis & Moltke ved Kristina Møller Hansen, Hahn Lavsen ved Ebbe Lavsen, Hjördis Haack, Christina Hamre, Karen Havskov Jensen, Finn Heiberg, Bárður Jákupsson, Bruno Kjær, Karin Birgitte Lund, Karen Gabel Madsen, Astrid Myntekær, Hans Pauli Olsen, Jesper Rasmussen, Morten Schelde, Gorm Spaabæk, Hartmut Stockter, Svendborg Architects ved Johnny Svendborg, Bjarne Werner Sørensen, Tegnestuen Mejeriet ved Søren Nielsen, Kurt Tegtmeier, VEGA Landskab ved Anne Galmar og Anne Dorthe Vestergaard, Laila Westergaard og Thomas Wolsing.

Gæsteudstillere

Carl Emil Jacobsen, Peter Max Jakobsen, Ida Kvetny, Center for Kommende Landskaber ved Katrina Wiberg, r'mark Landskab & Arkitektur og Bente Ulrikke Weinreich, Lilibeth Cuenca Rasmussen og Mette Romme.

Udstillingsperiode 26. juli – 30. august 2026

Next
Next

Bispegårdsgruppen 2026