Kredsløb og forvandling i Hornbæk

Bjarne Werner Sørensen holder en artist talk omkring sine visioner, og hvordan de manifesterer sig som billeder. Galleriet viser de nyeste grafiske værker fra serien Kredsløb, sammen med de nyeste Hornbækkrukker af kunstneren.

”I store grafiske tryk udfoldes kompositioner, der er baseret på malerier, som siden er grafisk bearbejdede. Abstrakte billeder med turbulente formationer og kontrastfulde strukturer, der bevæger sig i lag over hinanden. Motiver, former og farver vendes og drejes kalejdoskopisk, og nye billeder bliver til. Nogle er tætte og sammenslyngede, mens andre er sivede og opløste. Det er ikke entydigt, hvad der er fast bund og grund, eller om bevægelsen samler eller spreder sig. Motiver, linjer og mønstre afdækkes, graves frem og rekonstrueres digitalt med nye udtryk, nye fortællinger om bevægelse og forandring: Ud af det ene springer det andet" - fortæller Bjarne Werner Sørensen.

Værkerne kan ses i Galleriet i åbningstiderne Fredage 14.00 – 17.00 og Lørdage: 11.00 – 14.00, eller efter aftale.

Previous
Previous

Vrå-Udstillingen 2023

Next
Next

Kredsløb