Ud af det ene springer det andet
Organiske former mødes, skjuler delvist hinanden, støder sammen, går i forbindelse og fortæller noget nyt, noget andet og mere end blå, turkis, orange. Bevægelse, bevægelse, i netværk af organiske mønstre.
Det er i linjeføringen og i relationen mellem farverne, formerne, fladerne og lagene, i spændingen mellem forgrund og baggrund, vertikal og horisontal, afgrænsning og uendelighed, at stemningerne og betydningerne opstår i Bjarne Werner Sørensens billeder.
Bjarne Werner Sørensens kunstneriske arbejde består af to spor: maleri og grafik, og et tredje spor, det digitale tryk, der vokser ud af de to andre. Det grafiske arbejde er metodisk, teknisk. Materialet har medbestemmelse, processen er opdelt i faser. Der er mulighed for overraskelser: Værket sker først, når sværten overføres fra stenen eller trykpladen til papiret. Når to tryk kombineres, opstår et tredje til dels uforudsigeligt billede. Maleprocessen er kontinuerlig, ubrudt og organisk, strøg for strøg vokser værket frem under hænderne på kunstneren, han ser det blive til med det samme. Bjarne Werner Sørensen lader sig i begge tilfælde lede af en kombination af intuition og erfaring, en kropslig viden, han lader den ene farve eller form kalde på den næste, improvisatorisk, lyttende. Arbejdsprocesserne er forskellige, men sporene kan ikke adskilles, de griber ind i hinanden. Lag-på-lag-teknikken fra grafikken sniger sig ind i malerierne, de organiske former fra håndens arbejde med malerierne overføres til litografierne, og motiver og mønstre i de analoge værker udgør materialet til de digitale tryk.
Der er langsomme billeder. Det er billeder, hvor bevægelserne virker træge, som i væske, organer, der skvulper blødt mod hinanden inde i kroppen, eller rundslebne sten, der ruller i brændingen og falder til ro mellem hver bølge. Der er hurtige billeder, hvor ellipseformer leder tankerne hen på kroppens celler, der deler sig og bliver til flere, og trådlignende mikroorganismer, der vimser rundt i en sitrende dans. Selvom det er abstrakte billeder, er det tydeligt, at de har med natur at gøre.
Det organiske udtryk er gennemgående i både malerierne og de grafiske værker. Det hænger sandsynligvis sammen med Bjarne Werner Sørensens livslange indgående observation og gengivelse af landskabers linjer, mønstre og farver, af kroppens og naturens former. Det repertoire af organiske formfænomener, der kendetegner værkerne, er muligvis blevet aflejret i kunstneren gennem håndens gentagne tilegnelse af kroppens og landskabers linjer, kurver, slyngninger, harmonier og disharmonier. En samling af grundlæggendeformer, som han gentager, kombinerer og varierer, så helt nye former og udtryk affødes. Ud af det ene springer det andet. Det er gentagelser og variationer, som vi ser dem i naturen, og som vi hører dem i musikken, som er en anden væsentlig inspiration for Bjarne Werner Sørensens arbejde. Hans arbejdsmetode kan minde om musikerens: improvisationen, samplingen, sammensætningen af forskellige billedelementer, kompositionen af linjer, farver og former, arbejdet med kontraster, flerstemmighed, harmoni og disharmoni.
Det tredje spor, det digitale tryk, vokser ud af malerierne og de grafiske værker. Her mødes det analoge og det digitale. Malerier og grafiske motiver bearbejdes digitalt. Processen er bevidst og mere styret, der er rum for kontrollerede eksperimenter, nye konstruktioner. Det konstruerede, der knytter sig til den digitale bearbejdning, står i modspil til det organiske, men bevægelsen, forandringen er også her til stede. Motiver, former og farver vendes og drejes kalejdoskopisk, så nye billeder bliver til. Al materiale eksisterer allerede, og processen er på den måde arkæologisk: Motiver, linjer og mønstre afdækkes, graves frem, dissekeres og rekonstrueres digitalt som nye udtryk, nye fortællinger. Ud af det ene springer det andet.
Der er en tidslighed på spil i Bjarne Werner Sørensens billeder, en tidslighed, som bidrager til fornemmelsen af bevægelse og forandring, og som knytter sig til naturen og kroppen. På malerierne står penselstrøgene ved at være penselstrøg, den malende krop er tilstede endnu efter, at malingen er tør, og værket færdigt. Og kropsligheden skaber fornemmelsen af tid, bevægelse og forandring, som en naturens bevægelighed og stadige forandring.
Den afgrænsede flade spiller en væsentlig rolle for Bjarne Werner Sørensen, da den bestemmer det rum, der kan arbejdes i. Men afgrænsningen er paradoksalt nok også uendeligheden, fordi de enkelte billeder forbinder sig med hinanden på tværs af billedrammen. Hvert billede er på den måde en del af en større sammenhæng og synger med på naturens omkvæd: Alt er forbundet, i bevægelse og i forandring, aldrig alene.
Helene Johanne Christensen, 2019